NLP & Hypnoterapi
Logo for Sund-krop.dk - Balance i Krop & Sind

Akupunktur ~ Massage ~ NLP/Hypnoterapi

 

 

Klik for at komme til Online Booking (åbner i et nyt vindue)

Hvad er det lige, som får os mennesker til at ”slå hovedet mod muren”, når vi både kan se og føle, at den er ved at være der? Ja, psyken er nogle gange svær at blive klog på – men forsøger vi ikke, ja så risikerer vi blot at vi ikke finder os selv igen.

Hypnose/-terapi og NLP kan bl.a. (af)hjælpe følgende:

 

  • Fobi (alle fobier!)
  • Højde- og flyskræk m.v.
  • Angst (alle former!)
  • Stress
  • Ludomani
  • Hovedpine/migræne
  • Smertetackling
  • Modløshed
  • Sorg
  • Vrede/Aggressivitet
  • Spiseforstyrrelse
  • Eksamensangst
  • Indlærings-vanskeligheder
  • Lavt selvværd
  • Selvskader/"Cutting"
  • HSP (Highly Sensitive Person)
  • Impotens, erektil dysfunktion/lav sexlyst
  • Nymfomani, østromani og Satyromani
  • Vægtregulering (under-/overvægt)
  • Diverse traumer (også fra barndommen)
  • Depression (kan kræve lægehenvisning!)
  • Rygeafvænning eller -reducering

- samt mange andre (ikke medicinerede) mentale ubalancer

Hvad er- og hvordan fungerer hypnoterapi?

Her kan du betale kontant!
Sydbank: 7120-193788
MP Til mobil: 40341441
Hypnose pendul

Hypnose stammer fra det græske sprog og betyder "søvn".

Hypnose er en tilstand, hvor den analyserende (bevidste) del af hjernen "sættes i baggrunden" og lader underbevistheden og det ubevidste sind "tage over". Underbevistheden er meget modtagelig for forslag (suggestioner) og derfor er det en stor fordel at kommunikere direkte med underbevistheden, da den både er en ukritisk modtager af gode forslag og en god "harddisk" for samme.

Paypal - Visa og Mastercard
Sund-Krop på FaceBook
Sund-Krop.dk på Twitter

#martin8250

Jeg sponserer/støtter:

Kræftens Bekæmpelse link
Børns Vilkår  logo
Børnefonden logo
Tour De Femme logo

Hypnosen føles som en dyb afslappethed i hele kroppen. Ofte kan man slappe så meget af under hypnosen, at det næsten føles som om man svæver - eller synker dybt ned i underlaget.

Man vil hele tiden være bevidst under hypnosen - og man kan også huske det, man har oplevet under hypnosen - bagefter!

Efter hypnosen føler man sig som regel meget afslappet og frisk på samme tid.

Klienten kommer i hypnose ved at Hypnotisøren/-terapeuten benytter klientens egen fantasi og forestillingsevne.

Er klienten fx meget visuel, vil dette blive brugt under hypnosen.

Nogle klienter har dog sværere ved at komme ned/blive nede i hypnose end andre, lige som nogle kan komme dybere ned i hypnoseniveau end andre. Men det er sjældent nødvendigt at komme ret dybt ned for at kunne behandle langt de fleste problemer.

Terapeuten har også flere "værktøjer" at anvende, såfremt klienten (især den første gang) ikke kan holdes i en hypnosetilstand, som terapeuten kan arbejde effektivt med. Fx i forbindelse med regression. Her kan NLP teknikker også være meget gavnlige for klienten - enten som alternativ, eller som "booster".

Uanset hvor dybt klienten kommer ned i hypnosen, vil han/hun være klar over alt det, som foregår - og kunne reagere derefter. Klienten vil også altid kunne afbryde hypnosen, hvis denne føler behov for det.

Terapi-delen i hypnose skiller sig ud fra almindelig hypnose - som mange sikkert kender bedst fra scene-shows? Ved "almindelig" hypnose er det kun hypnotisøren, som giver klienten forslag (suggestioner), som denne så reagerer efter - hvis han/hun vel at mærke føler, det er okay!

Hypnose-terapi er derimod en behandlingsform, hvor hypnotisøren fører en dialog med klienten hele vejen - også under selve hypnosen. Klienten svarer med korte sætninger eller tegn (fx ved at løfte en finger).

Terapi under hypnose er ca. 10 gange mere effektiv end traditionel samtaleterapi. Dette tyder flere undersøgelser på. Det skyldes, at der kan arbejdes direkte med underbevidstheden, uden at bevidstheden skal analysere og "overveje" alle de forslag, som terapeuten kommer med. Derfor vil klienten også oftest mærke resultater meget hurtigt.

Antallet af behandlinger afhænger bl.a. af problemet, som klienten ønsker løst. Det viser sig også ofte, at der kommer andre sekundære problemer op undervejs, som også kræver lidt tid.

En typisk behandling foregår således, at klienten og terapeuten først har en lille samtale om det, som klienten gerne vil have behandling for. Terapeuten vil her spørge ind til problemet/problemerne og tage sig nogle notater, så han kan huske det hele til selve hypnoterapi-delen.

Ofte benytter terapeuten NLP-teknikker til at spørge ind til problemet og til at afklare klientens foretrukne sanser m.v. 

Herefter laves typisk en lille "modtagelighedstest", som viser terapeuten hvor modtagelig klienten er for hypnose/forslag til underbevidstheden...

Klienten sætter/lægger sig nu godt til rette og hypnoterapien kan begynde, såfremt klienten føler sig parat dertil.

Det er vigtigt, at det kun er terapeuten og klienten, som befinder sig i rummet. Dette skyldes hovedsageligt, at det aldrig kan vides med sikkerhed (på forhånd), hvilke årsager der er til klientens problem - og hvis en anden tilstedeværende person på en eller anden måde har tilknytning til årsagen, vil klienten med stor sandsynlighed ikke kunne/ville tage fat om problemet, så længe en person med tilknytning er tilstede. En anden faktor er at holde rummet så stille og trygt, som overhovedet muligt.

"Autoritær" eller "tilladende"?

Har du prøvet hypnose før, kan du også gøre dig nogle tanker om, hvorfor det virkede eller ikke virkede på dig.

Nogle oplever at hypnotisøren er meget "aggressiv" (autoritær) - og at dette har en negativ indvirkning på dem - mht. at opnå det ønskede resultat.

Jeg anvender begge metoder, da det er meget individuelt, hvilken form der virker bedst på den enkelte person. Derfor er det noget, som jeg i den indledende samtale vurderer fra klient til klient.

Har du selv en idé om hvad der virker bedst for dig, så sig det endelig til den indledende samtale (alle behandlinger indledes med en kort samtale, hvor vi sammen aftaler, hvad behandlingen skal fokusere på).

Tavshedspligt er noget som undertegnede naturligvis har påtaget mig - jf. gældende regler herfor. Alt andet ville være useriøst og uetisk.

Før behandlingen:

I dagene op til din behandling er det en god ide at mærke ekstra meget efter og gøre dig nogle notater om, hvordan dit problem føles - både mentalt og fysisk. Er det fx en angst, sidder den som regel også fysisk i kroppen - nogle mærker den som en "klump i halsen" andre som en "knude i maven" eller en "isnen i nakken" osv.

Det er selvfølgelig helt ok, hvis du ikke lige kan mærke hvor det præcist sidder. Det er blot et af mange redskaber, som kan bruges effektivt i behandlingen.

Det er desuden en god idé at være nogenlunde udhvilet på behandlingsdagen. Din hjerne skal jo på arbejde under hypnosen. :)

Fastende/røgfri:

Ved afvænning gælder særlige regler mht. faste eller røgfri periode op til behandlingen. Generelt skal du være fastende (vægtregulering og afvænning af bl.a. sukkertrang) i mindst 6 timer op til behandlingen. Ved rygestop behandling må du ligeledes ikke have røget i mindst 6 timer op til behandlingen.

Det er vigtigt at du overholder disse faste/røgfrie regler, for at opnå bedst muligt resultat.

 

Tidsbestilling:

Ved online booking bedes du i kommentarfeltet kort beskrive, hvad du ønsker behandling for. Du må også meget gerne sende mig en e-mail efterfølgende, hvori du uddyber din problemstilling og dit ønske til behandlingen. Oplys dit telefonnummer (og bedste træffetid), så jeg kan ringe dig op, såfremt jeg har uddybende spørgsmål mv.

 

NLP - coaching og terapi

NLP står for "Neuro Lingvistisk Programmering" og er et utrolig nyttigt og effektivt "værktøj", som bl.a. kan bruges til coaching og terapi - og ikke mindst som supplement til hypnoterapien.

Typisk vil NLP indgå som en naturlig del af den indledende samtale inden hypnosen. 

Mange af NLP værktøjerne er også meget effektive at bruge som supplement under selve hypnoterapien.

Kontakt mig endelig, hvis du har ubesvarede spørgsmål!

Visitkort - Martin Ejby
Klik for at komme til Online Booking (åbner i et nyt vindue)

2001-2018 Copyright © - All Rights Reserved www.sund-krop.dk