Jeg støtter personligt bl.a.:
I 2008 gennemførte jeg et kursus i grundlæggende akupunktur - gennem Correction Academy.
I 2014-2017 har jeg desuden deltaget i undervisningen og diverse kurser m.v. på AkupunkturAkademiet i Aarhus.
Jeg har i 2014 gennemført et 30 timers (4 dages) kursus i øreakupunktur (Auriculoterapi) på AkpunkturAkademiet i Aarhus, undervist af Rikke Godthjælp.
I 2014 har jeg gennemført kurser i skalpakupunktur (hovedakupunktur), moxa og behandling af Multiple Sclerose (MS) på AkupunkturAkademiet, ved Suzanne Robidoux, Kina.
Akupunkturen anvender jeg både separat og som supplement til fx massage.
Den franske læge og ingeniør Paul Nogier (1908-1996) opdagede i 1950érne at hele menneskets nervesystem har forbindelse til øret og dermed er behandlingsmæssigt tilgængeligt der. Han fandt senere ud af at kommunikere med kroppens nervesystem via radialispulsen. Paul Nogier underviste i øreakupunktur i 45 år.
Paul Nogier blev indstillet til Nobelprisen. I 1990 standardiserede WHO øreakupunkturen med dens opdager i spidsen.
Paul Nogier havde den teori og tro på kroppen (og i særdeleshed øret) som organisme ikke blot bestod af kemiske forbindelser, men at man med fysisk stimulation - fx med nåle - kunne bekæmpe sygdomme i hele kroppen.
I dag foregår øreakupunktur som en naturlig del af behandlingen hos både uddannede akupunktører og behandlere i såvel den alternative- og sundhedsfaglige sektor.
Ofte anvender man (semi)permanente nåle - eller stifter (ASP), som er små stifter af kirurgisk stål, guld eller titanium. De føres ind i et nøje udvalgt område på øret - og falder selv ud efter nogle dage (det kan variere fra et par dage til et par uger).
Der anvendes også tit TCM nåle, som er lidt kortere end dem, som bruges i resten af kroppen. Det er de samme nåle, som anvendes til fx. NADA. Disse nåle har man siddende i op til en halv times tid, hvorefter behandleren tager dem ud, inden du forlader klinikken.
Øreakupunktur er kendt for at afhjælpe inden for bl.a. smerte- og allergi-behandling, hovedpine/migræne, muskelspændinger, indre organproblemer, luftvejslidelser samt diverse hudlidelser (fx eksem og psoriasis) m.v.
Du bedes meddele, hvad du ønsker behandling for, når du booker din tid.
Akupunktur er en vigtig del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM).
Det er et omfattende behandlingssystem, hvis tradition går mere end 5000 år tilbage. De gamle kinesere fandt ud af, at sundhed opretholdes af en energi, der strømmer gennem kroppens meridianer (Qi).
I den vestlige verden er akupunktur først beskrevet fra omkring 1700-tallet. Men dengang var det meget lidt udbredt. Man havde dog andre behandlingsformer - så som "brændejern" og "åreladning", som begge havde mange ligheder med de meridianer, man arbejder med inden for TCM.
Akupunktøren kan påvirke kroppens energibalance (yin-yang balancen) ved at stikke tynde nåle ind i bestemte punkter på meridianerne. Punkterne har - gennem meridianerne - desuden forbindelse til kroppens organer.
Akupunktur har vist sig at være yderst effektiv mod en lang række sygdomme. Akupunktur har en stærkt smertestillende effekt, styrker immunforsvaret, regulerer og balancerer organernes funktion og bringer desuden hormonsystemet i balance.
Der findes mange "udgaver" af akupunktur - men de har alle ét til fælles - nemlig, at de stort set bygger på de samme meridianer.
Akupunktur mod myggestik m.m. tilbydes også hos mig.
Bedste resultat opnås, hvis dit immunforsvar er "parat". Altså er det ikke en god idé at få behandling hvis du fx er på penicillin, antibiotika, er forkølet eller syg generelt.
Undlad gerne at have make-up og læbestift på, da meget af dette ofte bliver siddende/tværet ud i den pude, som du hviler hovedet/ansigtet på. Blot et godt råd. :-)
Du bedes medbringe 2 stk. rent lagen eller badehåndklæde
OBS: Såfremt du/I har kat, kan du undlade at medbringe lagen/badehåndklæde, da jeg desværre er meget allergisk overfor kattehår. :-)
Leje af lagen/badehåndklæde i forbindelse med en behandling koster kr. 25 (per behandling).
Behandleren alene afgør hvorvidt et lagen/håndklæde er rent nok til at anvendes til behandlingen.
Hygiejne
Både for din, min og andre klienters skyld forventes det, at alle - behandlere som klienter har fokus på en god hygiejne, så vi minimerer risikoen for smitte m.v. så meget som overhovedet muligt. Både bakterier og vira smitter nemmest, hvis ikke der tages hensyn og tilstrækkelige forholdsregler.
Tag derfor et varmt bad umiddelbart inden du møder op på klinikken til din behandling.
Derved varmer du også muskler og bindevæv op, så din krop er mere afslappet...
Jeg anvender kun sterile engangsnåle af høj kvalitet!
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2024 Copyright © - All Rights Reserved www.sund-krop.dk