Om mig
Din lokale behandler i Egå/Aarhus - Sund-Krop.dk

Akupunktur ~ Massage ~ NLP/Hypnoterapi



Lidt om mig

Martin Erichstrup Ejby

Jeg har arbejdet som fysiurgisk massør siden 2002. I foråret 2007 afsluttede jeg desuden uddannelsen som NGH International Certificeret hypnotisør & hypnoterapeut.

I april 2008 tog jeg et grundlæggende kursus i akupunktur, Traditional Chinese Medicine (TCM). Dette område har jeg sidenhen dygtiggjort mig i over en længere periode.

I 2009 blev jeg certificeret 5-PATH® Hypnoterapeut & 7th Path® Selvhypnose Instruktør. En overbygning til Hypnoterapeut-uddannelsen, som det først i 2009 blev muligt at tage i DK. Systemet er udviklet af den verdenskendte og professionelle hypnoterapeut Cal Banyan (USA), som gennem mange år har udviklet dette system, som gør hypnoterapien endnu mere effektiv.


I september 2012 blev jeg certificeret NLP Practitioner - coaching & ledelse.

NLP er et utrolig nyttigt og effektivt "værktøj", som både kan bruges til coaching og terapi - og ikke mindst som en del af hypnoterapien.


Akupressur og fodmassage/-terapi er også behandlingsformer, som jeg ofte supplerer den fysuirgiske massage med. Herudover har jeg i en årrække selv opsøgt forskellige behandlere og har her, samt via kurser, tillært mig yderligere teknikker, som jeg finder effektive.


Jeg deltager løbende i kurser inden for massage, øvelser og Manuel Terapi m.v. - og holder mig desuden ajour med, hvad der sker på behandlings- og ernæringsområdet. Sidstnævnte især inden for kosttilskud (NDS), som virker og optages optimalt i kroppen.


Jeg har desuden rigtig god erfaring med at undervise i Mindfulness.


Medlem af "Hjerteløber" teamet.

Hjerte-rytme

Hvad er det lige, som får os mennesker til at ”slå hovedet mod muren”, når vi både kan se og føle,  at den er ved at være der? Ja, psyken er nogle gange svær at blive klog på – men forsøger vi ikke, ja så risikerer vi blot, at vi ikke finder os selv igen.

Yderligere baggrund:

Jeg er oprindeligt uddannet inden for salg og handel, men efter en årrække som karrieremenneske og leder, med alt for lange og stressede arbejdsdage, mødte jeg en dag selv ”muren”. 
Jeg vågnede en morgen med åndenød, galloperende puls og et tårnhøjt blodtryk - og jeg kunne ganske enkelt ikke få luft...

Min læge og jeg selv var ikke et øjeblik i tvivl og ”stress” blev herefter tilføjet min journal.

Det kom egentlig ikke bag på mig, at denne dag ville komme – jeg havde blot ikke været i stand til at finde overskud til at sætte farten ned - dengang.


Da jeg altid har interesseret mig meget for menneskets fysik og psyke, var dette en oplagt start til et karriereskifte.

Endelig kunne jeg bruge mine medfødte(?) evner - til at lytte til- samt ”læse folk” - til andet, end at gøre min arbejdsgiver glad pga. gode salgsresultater. Jeg havde det for første gang i meget lang tid rigtig godt med det, jeg lavede – og det er en følelse, jeg ikke ønsker at slippe igen.

Endelig kunne jeg arbejde med mennesker, uden at gå på kompromis med min egen etik, moral og personlighed.


I bagagen har jeg også en håndfuld kurser i psykologi, NLP, pædagogik og kommunikation – heriblandt ”Girafsprog”.

Som person er jeg meget empatisk, tillidsvækkende, uhøjtidelig og i besiddelse af en sund portion selvironi og humor. ;-)


Som massør og akupressør m.v. er jeg kendt for at kunne "tage fat". Det er da også min overbevisning, at muskelspændinger sjældent løsnes blot ved at man aer huden. Muskelspændinger skal til tider "overbevises" og hjælpes til at give slip og slappe af igen.

Men selvfølgelig bestemmer du som klient, hvor hårdt der skal tages fat.


Hypnoterapien, som jeg i foråret 2007 kunne tilføje mit CV, har virkelig åbnet nye døre for mig – og ikke mindst for mine klienter. Det er ikke mindre end fantastisk, så gode resultater man kan opnå ved at kombinere hypnose og terapi.

Jeg har også stor tiltro til, at jeg nu - ved at kombinere den fysiske behandling med den mentale terapi - kan hjælpe personer med fx. stress, som især er kendt for at sætte sig psykosomatisk i kroppen.


Som et naturligt supplement til hypnoterapien og selvhypnose, har jeg de seneste år også arbejdet en hel del Mindfulness - både med grupper og enkeltpersoner. 

Her er resultaterne og udbyttet også rigtig gode og helt sikkert noget som er kommet, for at blive.


_____________________________

Overvejer dit firma at gøre noget mere ved såvel forebyggelse af sygedage og skader som optimering af personalets arbejdsevne og trivsel, må I endelig kontakte mig for en snak.   Læs mere her!



Jeg er frem til at hjælpe dig/jer med at få det bedre! :-)




Martin Erichstrup Ejby

Fysiurgisk massør & behandler

Akupunktør, akupressør og øreakupunktør m.m.

Certificeret hypnotisør & hypnoterapeut (NGH)

Mindfulness- & Selvhypnose-instruktør

NLP Practitioner



2020 Copyright © - All Rights Reserved www.sund-krop.dk